Ahhhhh… ferie!
Ferien i år gik tl Rom og München – først 5 dage (søndag-fredag) i stegende hede sammen med gode venner i lejet lejlighed i Trastevere – tæt på Peterskirken. 5 dejige dage med masser af gåture, mad og drikke.
Fredag morgen gik rejsen videre med toget til München… en tur på ca. 10 timer via Bologne og ialt 9 dage i den sydtyske by.
Og i München kan man jo ikke heeelt undgå Oktoberfest på Wiesn på dette tidspunkt. Det blev for mit vedkommende ialt 3 besøg (bl.a. hos Paulaner, Der Goldener Hahn, Spaten og Pschorr) og en anseelig mængde Oktoberfestøl og halve grillkyllinger blev konsumeret. Og så fik jeg købet et par ægte SPIETH & WENSKY “Trachten”-sko – 95 euro hos min faste leverandør, nemlig hos Moser. De forhandler festudstyr af langt bedre kvalitet og autentitet, som man ellers ikke oplever i de fleste tachten-tøjbutikker, som München tilbyder. FAKTUM!
Det var vist nok mit 5. eller 6. besøg på Oktoberfest dernede… og det bliver ikke sidste gang!
Hobbitten blev konsumeret i hjemmebio’en et par dage efter hjemkomst. Med vanlig optælling; det samlede Hobbitten-regnskab (igen som altid primært for egen hukommelses skyld) i skrivende stund for 13. gang: 8 x marathon (2D), 3 x “2+1″ (2D), 1 x “1½+1½”, 1 x “1+2″ (3D) og 4 x En Uventet Rejse (bio-version i 2D).
Det var faktisk en befrielse at komme hjemmefra i år! Jeg har jo det meste af året ligget brak og har været ignnem rehabilitering i forbindelse med min bypass-operation i januar, og jeg arbejder i skrivende stund stadigvæk på at komme mig 100%. Min genoptræning i foråret har helt sikket været grunden til, at jeg kunne gennemføre ovennævnte ferietur uden de helt store fysiske udfordringer – dog med enkelte undtagelser. Brystsmerterne er der stadig i ny og næ.
Trætheden er der også i ny og næ. Men det skyldes måske mere min nuværende arbejdssituation…