Den 3. juli 2024 løb jeg ind i et hjertestop og blev heldigvis vakt til live på rette tid og sted… long story…

Men i forbindelse med udskrivelsessamtalen på Riget for hjertestoppet nævnte jeg overfor hjertelægerne, at jeg havde konstante smerter i brystkassen (jeg gennemgik en dbl. bypass ultimo januar 2022 af samme årsag).

Jeg fik derfor tilbudt en CT-scanning i september og 1. oktober gennemgik jeg så en ballumudvidelse med 2 stents på i alt ca. 6,5 cm.

BLodforsyningen før og efter isætning af stents. Pilene angiver forsnævringen.

Årsagen til bypass-operationen dengang i 2022 var, at jeg havde en forsnævring på 95% på et kritisk sted – dér, hvor de 2 forreste kranspulsårer fordeler sig og jeg fik indsat 2 omkørsler. Det viser sig så, at den ene omkørsel efterfølgende blev tilstoppet 80%, hvisk udløste mine brystsmerter relativt kort efter bypass’en.

Anyway… nu er jeg smertefri og har det rigtigt godt! Ja, faktisk føler jeg, at jeg har fået livet tilbage!