Endeløse landeveje omkring
Herning. Totalt udsolgte hoteller, hvoraf nogle mindede om barndommens
klaustrofobiske parcelhuse.
Trucks, der skovlede affald og siksakkede sig vej ind og ud mellem det slingrende og tipsy publikum.
Dyrskuestalde, der i dagens anledning var omdannet til affodringsfabrikker til ære for de 36.000 tilskuere.
Det så svært ud, det her – for Herning og Genesis.
Messecenter Herning var for en stund omdannet til Roskilde Festival – for dem på 40+ vel at mærke. De velkendte flade fadøl var her og der erstattet af mexicanske Corona med lemon-twist og junkfooden suppleret med smarte sandwich og helstegte pattegrise. Festivalpiercingerne og ungdommens bare fødder var skiftet ud med tjekkede solbriller i panden og diskrete rynker om øjnene.
Lav sol over Herning
Men solen stod alligevel smukt og lavt over de forventningsfulde ansigter. Men forventede vi det samme? Nogle ventede på Peter Gabriels progressive rockteater fra starten af 1970’erne. Andre på det pompøse, teatralske og symfoniske Genesis fra slutningen af samme årti. Og andre igen på 80’ernes Genesis – den effektive og halvpoppede mainstreammaskine.
Phil Collins var klar over skismaet, da han, Mike Rutherford og Tony Banks besteg den surrealistiske scenekonstruktion, som lignede en mellemting mellem en kulisse fra ’Alien’-filmene og et stykke ufærdigt arkitektur af Hundertwasser.
EFTER EN lokkende og modig entre med et instrumentalt medley fra stilovergangsalbummet ’Duke’ (1980) og et par slagkraftige hits, bl.a. ’Land of Confusion’, sagde Collins med et flabet smil: »And now to some very, very old songs for some of you very, very old people«.
Og præcis dér skiftede koncerten karakter for os ’very, very old people’. Vi blev løftet op og væk fra Herninghallerne, væk fra stadionkoncertdyret ind i 45 minutters musikalsk forglemmelse. Med den geniale ’In the Cage’ fra konceptalbummet ’The Lamb Lies Down on Broadway’ som motor fik vi et glødende medley, som hentede bidder fra en stribe af Genesis’ bedste instrumentalværker fra 70’erne.
De, der ventede på flere 80’er-hits hørte et Genesis, de ikke kendte. Og de måtte vente lidt endnu.
Tilbage til 80´erne
Vi fik en tændt og tight udgave af ’Firth of Fifth’ fra ’Selling England by the Pound’ (1973) med guitaristen Daryl Stuermer som besættende solist; vi fik ’I Know What I Like’ fra samme album og endelig den smukke, smukke ballade ’Ripples’ fra ’A Trick of the Tail’ (1976), inden vi landede i 80’erne igen med ’Domino’.
Hitfolket fik valuta for pengene mod afslutningen af koncerten, inden en lidt sjælløs udgave af ’Carpet Crawlers’ (1974) blev sidste tur i tidsmaskinen.
Selv om bundsympatiske Phil Collins med charme, selvtillid og intet hår gjorde, hvad han kunne for at binde de musikalske tidsaldre sammen, så var vi faktisk til to forskellige koncerter.
Vi fik lidt alle sammen, men ingen af os fik det hele.
Og hvad fik Genesis ud af det ud over en udsolgt koncert, glade ansigter og penge på bogen?
I hvert fald en vigtig erkendelse af, at bandets eksistensberettigelse og originalitet ligger i begyndelsen af karrieren – for 30 år siden. I begyndelsen var Genesis ...
Trucks, der skovlede affald og siksakkede sig vej ind og ud mellem det slingrende og tipsy publikum.
Dyrskuestalde, der i dagens anledning var omdannet til affodringsfabrikker til ære for de 36.000 tilskuere.
Det så svært ud, det her – for Herning og Genesis.
Messecenter Herning var for en stund omdannet til Roskilde Festival – for dem på 40+ vel at mærke. De velkendte flade fadøl var her og der erstattet af mexicanske Corona med lemon-twist og junkfooden suppleret med smarte sandwich og helstegte pattegrise. Festivalpiercingerne og ungdommens bare fødder var skiftet ud med tjekkede solbriller i panden og diskrete rynker om øjnene.
Lav sol over Herning
Men solen stod alligevel smukt og lavt over de forventningsfulde ansigter. Men forventede vi det samme? Nogle ventede på Peter Gabriels progressive rockteater fra starten af 1970’erne. Andre på det pompøse, teatralske og symfoniske Genesis fra slutningen af samme årti. Og andre igen på 80’ernes Genesis – den effektive og halvpoppede mainstreammaskine.
Phil Collins var klar over skismaet, da han, Mike Rutherford og Tony Banks besteg den surrealistiske scenekonstruktion, som lignede en mellemting mellem en kulisse fra ’Alien’-filmene og et stykke ufærdigt arkitektur af Hundertwasser.
EFTER EN lokkende og modig entre med et instrumentalt medley fra stilovergangsalbummet ’Duke’ (1980) og et par slagkraftige hits, bl.a. ’Land of Confusion’, sagde Collins med et flabet smil: »And now to some very, very old songs for some of you very, very old people«.
Og præcis dér skiftede koncerten karakter for os ’very, very old people’. Vi blev løftet op og væk fra Herninghallerne, væk fra stadionkoncertdyret ind i 45 minutters musikalsk forglemmelse. Med den geniale ’In the Cage’ fra konceptalbummet ’The Lamb Lies Down on Broadway’ som motor fik vi et glødende medley, som hentede bidder fra en stribe af Genesis’ bedste instrumentalværker fra 70’erne.
De, der ventede på flere 80’er-hits hørte et Genesis, de ikke kendte. Og de måtte vente lidt endnu.
Tilbage til 80´erne
Vi fik en tændt og tight udgave af ’Firth of Fifth’ fra ’Selling England by the Pound’ (1973) med guitaristen Daryl Stuermer som besættende solist; vi fik ’I Know What I Like’ fra samme album og endelig den smukke, smukke ballade ’Ripples’ fra ’A Trick of the Tail’ (1976), inden vi landede i 80’erne igen med ’Domino’.
Hitfolket fik valuta for pengene mod afslutningen af koncerten, inden en lidt sjælløs udgave af ’Carpet Crawlers’ (1974) blev sidste tur i tidsmaskinen.
Selv om bundsympatiske Phil Collins med charme, selvtillid og intet hår gjorde, hvad han kunne for at binde de musikalske tidsaldre sammen, så var vi faktisk til to forskellige koncerter.
Vi fik lidt alle sammen, men ingen af os fik det hele.
Og hvad fik Genesis ud af det ud over en udsolgt koncert, glade ansigter og penge på bogen?
I hvert fald en vigtig erkendelse af, at bandets eksistensberettigelse og originalitet ligger i begyndelsen af karrieren – for 30 år siden. I begyndelsen var Genesis ...